Vores frivillige fællesskab

Vi oplever stor interesse for at blive en del af frivilligfællesskabet på Sjællandsgade Bad. Lige nu har vi lukket for tilgang af nye frivillige, men vi forventer at åbne for for nye frivillige igen i efteråret 2024.

Hold øje med opdateringer her på siden.

Bliv frivillig på badet

Sjællandsgade Bad er en frivilligt drevet forening og vi brænder for at give andre mennesker en god oplevelse. Vi er et levende bade- og kulturhus med et højt aktivitetsniveau og derfor søger vi ofte nye frivillige til at være med til at holde badet åbent og afvikle arrangementer.

Alle frivillige starter på samme måde ved at blive udlært som bademester. Bademestrene er dem, der holder Sjællandsgade Bad åbent på vores almindelige badedage.

En til to gange årligt afholder vi gusmesterkursus for de bademestre, der også ønsker at være gusmester på badet. Kravet for at komme på gusmesterkursus er, at man skal have været frivillig i minumum tre måneder som bademester.

​Hvis du er interesseret i at høre mere, så send en mail til blivfrivillig@sjaellandsgadebad.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Du kan støtte foreningens arbejde og vise din opbakning til badet ved at blive medlem. Som medlem kan du få indflydelse på Sjællandsgade Bad ved at stemme til foreningens generalforsamling. Det koster 50 kr. om året at være medlem og ved indmeldelse modtager du en mulepose med badets logo.

Tryk på knappen nedenfor eller kom forbi i åbningstiden og betal dit medlemskab ved skranken. Hvis du har betalt over nettet, så vis blot din kvittering til de frivillige næste gang, du kommer og du vil få muleposen udleveret.

Bliv medlem