Samarbejdspartnere og støtte

     
Sjællandsgade Bad får et årligt driftstilskud fra Kultur og Fritidsforvaltningen, der bidrager til at drive Badet. Derudover er der en række fonde og puljer, der hvert år er med til at finansiere projekter og aktiviteter på stedet. Her nederst på siden kan du se, hvor vi gennem de sidste år har fået støtte til at drive vores skønne badehus.

Sjællandsgade Bad samarbejder med kommunale aktører for at fremme livskvaliteten blandt borgere i Københavns kommune. Vi samarbejder bl.a. vi med kommunale kulturhuse på Nørrebro, Gadekontakten og Nørrebro Lokaludvalg. 

CORONA-støtte


2020 har været et mærkeligt år, hvor økonomien på Badet i den grad har været udfordret som følge af nedlukningen. Hovedparten af vores drift kommer fra vores normale bad- og saunaaktivitet og der har således været helt lukket ned for vores indtjening fra 12. marts. 


Vi har dog været så heldige, at Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning har hjulpet os med en akutbevilling til at holde skindet på næsen, ligesom vi også har fået støtte af SEIMEI-fonden og VelLiv Fonden til at sikre vores drift og fremtidige arbejde med bl.a. hjemløsegrupper og seniorer. 

Samarbejde


Vi vil altid gerne indgå i meningsfulde samarbejder med foreninger, kunstnere og kulturmagere om at lave projekter med fokus på alt fra kultur- til socialtilbud. Hvis du er interesseret i at lave et samarbejde du skrive til projektleder Sofie Neergaard på sofie@sjaellandsgadebad.dk

Støttegivere

 

Velliv Foreningen

Velliv Foreningen oprettede i april en akutpulje på 10 mio. kr. til indsatser for mental sundhed. Akutpuljens formål er at give en håndsrækning til foreninger, virksomheder, engagerede borgere og civilsamfundsinitiativer, så de kan fortsætte, genstarte eller påbegynde nye aktiviteter, der styrker mental sundhed i lokalsamfundet under og efter Coronakrisen.

 

VelLiv Foreningen har i 2020 støttet med DKK 50.000 til at sikre drift og styrkelse af det frivillige fællesskab på trods af corona-krisen. En del af midlerne er desuden øremærket til at afholde Fodbad & Fællessang arrangementer for seniorer og beboere på plejehjem.

 

SEiMEi fonden

WiSH by SEiMEi er en dansk, familieejet virksomhed på Lolland, som laver økologiske drikkevarer i allerbedste kvalitet og ved produktion ved hjælp af sol-og vindenergi. SEiMEi Fonden er skabt, så de kan give tilbage til lokalsamfundet og giver årligt donationer til projekter, der alle har det til fælles, at de er drevet af ildsjæle.

SEiMEi fonden har i 2019/2020 støttet med DKK 15.000 til at drive bad for hjemløse og tilbyde akupunkturbehandling og velvære, ligesom støtten også har bidraget til at Badet har kunnet holde skindet på næsen og onsdagsåbent under corona-nedlukningen.

 

Københavns Kommune

Sjællandsgade Bad har i 2020 fået støtte gennem §18 midlerne af Københavns Kommune til at udvikle og drive arrangementer og bad for hjemløse.

 

Andre støttegivere, samarbejdspartnere og bidragsydere

DDS-logo-Final.png
Ensommes_gamle_værn.png
KP_logo_external_use_DK_Black_RGB.png
KubaLogo.png
nørrebrolokaludvalg.png
Åbningstider
Saunagus

Ugens åbningstider !!

På grund af Corona, genåbning og sommer vil vores åbningstider være skiftende i den kommende tid.

Orienter dig derfor altid på vores Facebook side for, hvordan der er åbent på badet i denne uge.

 

​(der kan forekomme ændringer, så tjek altid inden du går ud af døren, så du ikke går forgæves)

https://www.facebook.com/pg/sjaellandsgadebad/posts/

Alt saunagus er aflyst - vi håber at kunne gå i gang igen omkring 15. august. Følg med her og på Facebook

Foreningen Sjællandsgade Bad
Sjællandsgade 12A
2200 København N

0045 35 39 06 06

info@sjaellandsgadebad.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle