Visioner for Sjællandsgade Bad juli 2021

​

​

Ideen kort fortalt

Ifølge den nye driftsaftale 2024 med Københavns Kommune skal Sjællandsgade Bad både være et kulturhus, badehus og socialt bad. Det ligger også indlejret i badets visionspapir 2024.

​

Allerede da foreningen blev stiftet for ca. 10 år siden, var de fire søjler, at badet skulle bygge på at være 1) social, 2) kulturel, 3) integration og 4) hygiejne. Det er dette fundament, som den nye bestyrelse bygger videre på. 

​

Badet har siden genåbningen i 2012 vist, at de aktiviteter, der kan skabes i og omkring badet, er efterspurgt og kan gøre en stor forskel for en række brugere, fra kulturelt interesserede, almindelige borgere til socialt og psykisk udsatte. Vi arbejder for, at dette sker på et tydeligt samskabt værdigrundlag som bl.a. rummelighed, fællesskab, nærvær og respekt. Et værdigrundlag der løbende skal fortolkes og formidles i dialog med dem der bruger badet, gæster, frivillige, praktikanter, ansatte, bestyrelse og samarbejdsparter. Et værdigrundlag der skal være socialfagligt informeret, så det er tydeligt og gennemsigtigt for enhver, hvad der er spillereglerne for, hvordan vi kommunikerer og er sammen med hinanden i badet.

​

Vi ser et stort potentiale i at styrke rammerne for samskabt velfærd mellem civilsamfund, Foreningen Sjællandsgade Bad, almennyttige fonde og Københavns Kommune. Vi ønsker at lægge højere vægt på det socialfaglige og samarbejdet med relevante aktører, ikke mindst kommunen. Visionen for badet i Sjællandsgade ønsker vi at understøtte af et forskningsmæssigt/fagligt fundament, sådan at både ledelse og samarbejde om samskabelsen med forskellige borgergrupper og kommunen bliver teoretisk informeret, og forbinder sig til en evaluering, der løbende skal finde sted af det, der sker og udvikles i Sjællandsgade Bad.

​

​

Sjællandsgade Bads historie om samskabelse

For omkring 100 år siden blev en række kommunale badeanstalter opført som led i kommunens renlighedsprojekt for den københavnske arbejderbefolkning. En af dem var Sjællandsgadebadet på Nørrebro, der blev indviet i 1917. Badeanstalten kom til at ligge umiddelbart op ad Simeons Kirken, og formålet var at fremme befolkningens personlige renlighed, idet langt størstedelen var henvist til etagevask i lejligheder uden badeværelse. Byens fattige arbejdere skulle have mulighed for et billigt bad. Samtidig var badeanstalten på Sjællandsgade fra starten mere end blot et afrensningssted for de mange mennesker, der op gennem 1900-tallet gjorde brug af den. Her udvekslede man dagligdagstrivialiteter på tværs af skel og kom hinanden ved.

​

I 2010 efter knap 100 år blev badet lukket som den sidste af byens kommunale badeanstalter. I 2012 blev ejendommen, der husede Sjællandsgade Bad, imidlertid fredet, og i foråret 2013 åbnede den private forening Sjællandsgade Bad atter dørene til Sjællandsgadebadet for Københavns borgere. Siden 2013 har foreningen drevet huset som et socialt værested og kulturhus, hvor man kan få sauna, karbad og tjekke ud fra en almindelig hverdag, og hvor brugerne uforpligtende kan mødes og komme i snak på tværs af kulturelle skel. Fra starten har Sjællandsgade Bad således været ramme for et meget særligt miljø, der blev skabt i samarbejde mellem kommunen og civilsamfund og som formåede at skabe tilbud der var relevante for borgere og kommune afhængig af tid og sted i Københavns kommune. Det er et sted hvorfra samskabelse på en helt særlig måde løbende og på forskellig vis har spiret frem, udviklet sig, fået form og udtryk og stadig gør det. For 100 år side som badeanstalt for fattige arbejderfamilier – i dag som badehus der kan bygge bro mellem medborgere med forskellig baggrund.

​

​

Badet i dag og muligheder

​

Udnyttelse af huset

Bygningen er en perle i fire etager med mange uudnyttede muligheder. Den er imidlertidigt godt slidt, og det er der behov for, at der laves om på. Den trænger til at blive shinet op indefra og nedefra. Kælderen bør tømmes for opmagasinering og kan med fordel inddrages til f. eks. køkken, spisesal, vaskeri, værksted/reparationscafe m. m. Finansieringen af istandsættelse kan ske via fondsansøgninger, eksempelvis til Realdania, der har som formål af skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, og som har særligt fokus på historiske bygninger og at skabe nye fysiske rammer “der fremmer sociale relationer og inkluderende og ligeværdige fællesskaber”.

​

Badet som samlingssted for hele bydelen

Visionen for Sjællandsgade bad handler om alt det, der kan ske i huset. Det handler om stedet, de unikke rammer og det fællesskab der er og som kan udvikles yderligere. De fysiske rammer er der, men de kan forbedres og udnyttes langt bedre til gavn for alle de mennesker, der bor i lokalområdet, hvorfor det er interaktionen og samspillet på tværs af sociale og kulturelle skel, som skal løftes. Mange Nørrebro familier kommer i dag og bader med deres børn, unge Nørrebro piger hænger ud i badekarret med the og venindesnak om eftermiddagen. Ældre medborgere har haft badet som et fast ugentligt omdrejningspunkt med bad og en lille snak gennem hele livet osv., og det er på den måde også et mødested for disse. Dette samlingssted skal både værnes om og løftes, således at der understøttes sammenhængskraft og det fællesskab, der kan opstå med frivillige “tværsociale” indsatser i hele bydelen.

​

Social indsats

Med afsæt i erfaringerne fra den første fase af Det Sociale Bad samt kravene i den nye driftsaftale 2024, skal der lægges vægt på indsatsen for psykisk og socialt udsatte. Vi ved fra erfaringerne fra de sidste år, at badeanstaltens sauna- og badekultur fungerer som endorfin udbetaling for brugerne, og at det virker. Det Sociale Bad skal være et gratis kommunalt tilbud, hvorfra de udsatte har mulighed for at starte som besøgende, få tilbudt praktikophold, hvor de får et fast, værdigt og meningsfyldt holdepunkt i deres liv, og med tiden blive frivillig eller blot almindeligt medlem af foreningen og bruger af badet. Indsatsen kan potentielt styrkes gennem fondsstøtte fra f. eks. Augustinfonden, der “støtter nære sociale indsatser, der søger at løfte livskvaliteten for særligt udsatte befolkningsgrupper i Danmark”.

​

Bestyrelse og ledelse

For os er det derfor vigtigt med en ledelse, der har socialfaglig indsigt, strategisk overblik, en samarbejdsorienteret og pragmatisk tilgang og procesmæssige kompetencer. Kommunen skal være tættere på, ligesom der skal være de rette socialfaglige kompetencer ind i arbejdet, der har faglig indsigt i, hvordan socialt og psykisk udsatte hjælpes bedst. Her vil det være naturligt at inddrage kompetencer fra relevante aktører, der arbejder med socialt udsatte i området i en følgegruppe.

​

​

​

De venligste hilsener og ønsket om en god sommer

​

Bestyrelsen

Michael Espensen, Karina Espensen, Claus Ekman, Kasper Bech og Charlotte Biil

​

Følg med på @Sjaelandsgadebad