Sjællandsgade Bad skal i udbud!
Det har politikerne på Købehavns Rådhus besluttet.
Under forhandlingerne om Budget 2026 blev det vedtaget at sætte driften af Sjællandsgade Bad i frivilligt udbud. Et frivilligt udbud betyder, at udbuddet ikke er juridisk påkrævet - det er alene en politisk beslutning. Foreningen Sjællandsgade Bad kan med andre ord ikke være sikre på at fortsætte som driftsaktør fra 2026.
Det er ikke lykkedes os at få politikerne bag aftalen til at give en begrundelse for beslutningen.
Sjællandsgade Bad har siden 2011 været drevet af Foreningen Sjællandsgade Bad.
Vi har offentlig åbningstid, saunagus, kulturarrangementer og sociale indsatser - alt sammen drevet på primær frivillig basis.
I 2025 har Foreningen 125 frivillige og mange står på venteliste for at blive en del af det frivillige fællesskab.
Foreningen har en sund økonomi og har oplevet vækst i både både aktiviteter og besøgende alle år. I 2024 var der flere end 28.500 gæster på Sjællandsgade Bad.
Vi byder selvfølgelig ind på opgaven, når udbuddet åbner i begyndelsen af 2026. I den forbindelse har vi brug for din hjælp! Vi vil nemlig gerne vise politikerne, at vi er mange der støtter den nuværende drift af badet. Derfor har vi oprettet en underskriftindsamling, hvor du kan vise din støtte til foreningen. Alle underskrifterne bliver sendt med som bilag til vores ansøgning.
Tak.